Vi driver glamping af to årsager:

Første årsag er, at vi gerne vil bringe gæster ud i naturen på naturens præmisser og bygger en bæredygtig forretning for vores partnere og for os.
Den anden er den fede energi, som glade gæster spreder
Derfor går vi rigtigt meget op i gæsteoplevelsen fra start til slut. 

Dansk Natur Glamping har fokus på det, vi kalder voksenforkælelse, altså voksne mennesker, som ønsker at fordybe sig i naturen og hinanden, uanset om I er et ungt kærestepar, to venner på fisketur, et modent par der fejrer bryllupsdag eller to veninder, der skal snakke og hygge over bål og rødvin.

Derfor har vi også forbud mod fest, musik og kæledyr – og hvis der er børn med; at de så indgår i de ”voksne rammer” med respekt for naturen, roen og de andre gæster.

Baggrund for vision & mission

 

70% af befolkningen i verden bor i 2025 i de store byer uden kontakt til natur (WEF).

Arbejdslivet er blevet mere og mere abstrakt og digitaliseret.

WHO har udråbt stress og stress-relaterede sygdomme til den største trussel mod den globale folkesundhed fra 2020 og ud i anseelig fremtid.

Modtendens: Søge ud i naturen for at få tempoet ned, sanselige indtryk og blive ”groundet”.

I Japan har man i 20 år haft regeringsdrevet natur-terapi, Shinrin Yoku (skovbadning), som via USA er kommet til Danmark.

Det moderne menneske har brug for naturen, og den vil vi gerne skabe den bedste adgang til.

Vision

At etablere glamping og naturcentre i Danmark, som skal udgøre de bedste rammer for gæsterne kan nyde naturen.

Mission

Vi bringer gæster ud i naturen på naturens præmisser og bygger en bæredygtig forretning for vores partnere og for os.

Vi tænker på bæredygtighed og naturen

Glamping understøtter FNs Verdensmål  

3.4 – Sundhed & trivsel

8.9 et al – Anstændige jobs & økonomisk vækst

11.7+b – Bæredygtige byer & lokalsamfund  

12.8+b – Ansvarligt forbrug og produktion

15.2+b – Livet på land 

Dansk Natur Glamping er født med et bæredygtigt mindset, og med sundhed i naturen som direkte formål. Det kommer blandt andet til udtryk i vores drift med brug af bionedbrydelig sæbe, energipærer og  økologisk indkøb, samt at vi genbruger de telte, som kan klare en sæson mere.