Handelsbetingelser Dansk Natur Glamping

 

Priser

Priserne og generelle betingelser på hjemmesiden er beregnet til individuelle reservationer.

Der ydes rabat ved booking af flere overnatninger, flere telte på engang samt til gæster, som har besøgt os før, forudsat man booker direkte gennem os.

Større grupper og større arrangementer kan tilbydes en samlet pakkepris.

Alle priser er oplyst pr. telt pr. nat og er inklusiv betjening samt 25% moms.  Bemærk at visse tilbud ikke kan annulleres, refunderes eller ændres.

Reservationer foretaget på DNGs hjemmeside kan ændres ved at kontakte os direkte. Ved ændring tages der forbehold for eventuelle prisændringer. Reservationer kan ikke umiddelbart flyttes til en anden lokation, selvom vi altid gør hvad vi kan for at tilgodese vores gæster.

Ydelser

Opholdet er som beskrevet på vores hjemmeside og i velkomstbrevet, særligt på listerne ”Hvad er inkluderet” og ”Huskeliste”.

Vi forbeholder os ret til at ændre de mulige tilkøb fra sæson til sæson, men produkterne altid være af en tilsvarende type, kvalitet og værdi.

Misbrug af evt. “goodie-bokse”, vinkøleskab osv., hvilket bl.a. vil sige manglende betaling ved brugen heraf medfører en opkrævning på det forbrugte samt et administrationsgebyr på 500,-. Området omkring et evt. vinkøleskab kan af samme årsag være video-overvåget.

Skader og misligholdelse

Vi er afhængige af, at vores gæster hjælper med at passe på telte, inventar, fælles faciliteter og hele området.

Hvis større ting ødelægges eller teltet efterlades i en stand, hvor særlig grundig rengøring er påkrævet, så accepterer gæsten ved sin betaling at DNG kan opkræve erstatning for den pågældende genstand og/eller et ekstraordinært rengøringsgebyr på 500,-.

Undtaget herfra er småting, hændelige uheld og alm. slid/brug.

Afbestillingsbetingelser, vejrgaranti og afbestillingssikring

Hvis der er mere end 14 dage til check-ind kan gæsten enten rykke sin booking til en ny dato, eller modtage et tilgodebevis svarende til beløbet på bookingen. Hvis der er mindre end 14 dage til check-in, så vil vi prøve at gennemføre den ændring du måtte ønske, men der er ingen garanti for at det kan lade sig gøre, og beløbet kan ikke refunderes.

 

Hvis du tegner en afbestillingssikring kan du afbestille din reservation uden omkostninger helt indtil ankomstdagen uden hverken begrundelse eller dokumentation. Afbestillingssikringen købes under tilkøb ved bookingen.

Har du bestilt en pakkeløsning, der indeholder fordærvelige madvarer eller andre forgængelige varer, så er disse tabt, hvis du afbestiller senere end 3 dage før.

Hvis vejret er særligt dårligt (stærk blæst, unormalt lave temperature eller længerevarende skybrud), så vil vi hjælpe dig med at få booket om til en anden dato. Ingen af os har glæde af en dårlig oplevelse pga. vejret, som vi alle trods alt er underlagt og afhængige af.

Force Majeure og forbehold for pandemi

Ingen af parterne hæfter for eventuelle mangler eller forsinkelser, herunder aflysninger eller flytninger af bookinger, i henhold til booking indgået i tilknytning til denne aftale,

  1. i) hvis og i det omfang den pågældende mangel eller forsinkelse direkte eller indirekte skyldes brand, oversvømmelse, naturkatastrofe, lockout, blokade, krig, terror, civile uroligheder, cyberangreb eller anden ekstraordinær årsag, som ligger uden for partens rimelige kontrol, og
  2. ii) forudsat at den part, som ikke lever op til sin forpligtelse, eller ikke leverer i henhold til det aftalte, ikke med sædvanlige og rimelige bestræbelser kunne have forhindret manglen eller forsinkelsen.

Klagevejledning

Hvis du utilfreds med vores ydelser, skal du kontakte værten på stedet, og helst mens forholdet, der udløser klagen, pågår. Det øger sandsynligheden for at vi succesfuldt kan løse forholdet, så I kan fortsætte den gode oplevelse eller finde en alternative løsning eller kompensation.

Større utilredsstillende forhold, uløste problemer eller ønske om økonomisk kompensation skal rettes til DNGs administration på info@dansknaturglamping.dk eller telefon 51408231.

Skulle det komme så vidt, at du og DNG ikke kan finde en tilfredsstillende løsning sammen i første omgang, så har du mulighed for at kontakte det tilknyttede ankenævn under Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, der i vores tilfælde er ankenævnet for hotel, restaurant og turisme.

Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme
Vodroffsvej 32, DK- 1900 Frederiksberg C
kontakt@hrt-ankenaevn.dk
+45 35365121